Et sørgeligt scenarie

Det sejler fuldstændig i EfB. Bølgerne går højt, det stormer vildt og der er desværre ingen kaptajn at finde på broen. Der er ikke engang én at se under dæk.
I sidste uge fyrede klubben cheftræner Jonas Dal blot to uger før sæsonstart og kun otte måneder efter ansættelsen, hvor han ellers fik dette skudsmål af administrerende direktør Søren Poulsen:
“Jeg er overbevist, at vi i EfB vil få glæde af Jonas Dals måde at gribe trænergerningen an på og hans evne til at få det optimale ud af en spillertrup.”
EfB fik lige præcis det modsatte. De fik en træner, der fra dag ét havde problemer med at sætte sig igennem og som aldrig nød den respekt, som han ellers selv havde i overflod af overfor sine spillere.
Han gik fra at træne landmænd, gymnasielærere og andre semiprof'er i Hobro til et udpræget konkurrencemiljø i EfB med landsholdsspillere og store egoer.
Dem ville Jonas Dal så tæmme med forpligtende fællesskaber, timelange samtaler på træningslejrene og overlevelsesture. Den gik ikke.

En dumstædig træner

Fejlen ligger til dels hos Jonas Dal, der ikke ville ændre sin ledelsesstil, selv om den åbenlyst ikke fungerede. Det var på sin vis respektindgydende, men det var også dumstædigt. Og det kostede ham jobbet.
Men fingeren peger langt fra kun på den nu forhenværende cheftræner. Fingeren peger i allerhøjeste grad på ledelsen. På administrerende direktør Søren Poulsen og på bestyrelsen, der står tilbage med et helt igennem sørgeligt scenarie.
Bestyrelsesformanden er for længst gået sin vej sammen med et andet bestyrelsesmedlem, og lige nu famler man i blinde for at finde et ben at stå på med en konstitueret formand, der i medierne til tider har svært ved at finde de rette formuleringer.

En ny direktør?

Mediegamet kender Søren Poulsen om nogen, men efterhånden står han også mere end vingeskudt tilbage. Både udadtil og indadtil.
Måske er tiden i virkelighed kommet til en ny mand på posten, og skal det ikke være én udefra, så kunne et frisk bud være salgschef Henrik Tønder.
Han har et enormt netværk i fodboldverdenen, som han selv har spillet professionelt i i mange år. Samtidig viste han som administrerende direktør i Vejle Boldklub, at han både kan scoute gode spillere og lede en fodboldklub. Det er trods alt et særligt håndværk, som langt fra er det samme som at lede i en bank eller en malerforretning.
Læg dertil at Tønder faktisk er kommet udefra og dermed ikke er en del af det kammerateri, der klæber til både ledelse og bestyrelse i EfB.

Jonas Dal var fejlcastet

Men tilbage til Søren Poulsen, der frejdigt proklamerede ved ansættelsen af Jonas Dal, at “han fra begyndelsen var den foretrukne kandidat” til trænerjobbet i EfB.
En konklusion man dog i klubben selv skulle bruge flere måneder på at komme frem til efter fyringen af Niels Frederiksen sidste efterår.
Man behøver vist ikke være nissen med det længste skæg for at regne ud, at det nok var en sandhed med modifikationer. Jonas Dal var ikke noget førstevalg, og allerede her gik det galt.
Jonas Dal var fejlcastet, og det var han af ledelsen, der ellers tog sig uhyre god tid med at finde frem til ham. For selv om Jonas Dal uden tvivl ville være blandt de bedste at have med på både en Robinson ekspedition og i teltlejren på Roskilde festival, så var han næsten så langt fra en EfB træner, som man kan komme.
EfB er i den brede omverden kendt som en klub, der spiller frisk fodbold med fart over feltet. Med Jonas Dal fik man en træner, hvor alt udspringer fra et defensivt udgangspunkt, og hvor en snegl med astma næsten ville have mere fart i sig end EfB's boldomgang i foråret.
Læg dertil en halvslap træningskultur, en eklatant mangel på respekt for Jonas Dals fodboldfaglighed fra truppen samt det faktum, at både omverdenen og ikke mindst spillerne havde endog meget svært ved at se en rød tråd i tingene. Man tog fra start vand ind, og det kunne kun ende med, at man stødte på grund. Det gjorde man så i torsdags.

Spillere i redningsbådene

Af samme grund var flere af spillerne da også allerede hoppet i redningsbådene i foråret, og netop det faktum bør også berøres, når denne epilog over endnu en træner i EfB skrives.
For selv om bestyrelsen, administrationen og cheftræneren har fejlet eklatant, så er der nogle spillere, der lige nu skal kigge grundigt ind i spejlet. Spillere, der er blandt de bedst lønnede i Superligaen, men som præsterer på et til tider uhørt lavt niveau.
De har flere gange i foråret leveret indsatser, hvor de af egne (fyldte) lommer næsten burde betale pengene tilbage til den havnearbejder, der har brugt flere hundrede kroner på, at ham og knægten kunne få en god fodboldoplevelse på Blue Water Arena søndag eftermiddag. Men fik alt andet.
Der er ingen tvivl om, at det er spillerne, der har fået Jonas Dal fyret. Det forpligter, og nu skal de rykke sammen i omklædningsrummet og på banen for at vise omverdenen, at det var det rigtige.
At likvideringen af Jonas Dal var dét, der skulle til for, at de kunne frigøre sig og levere resultaterne. Begge dele har det knebet gevaldigt med.

En kaptajn efterlyses

Tilbage står nu, at Jonas Dal er fortid, selv om han jo leverede varen. Fik nogenlunde styr på defensiven og sikrede overlevelsen. Selv kunne han dog ikke overleve. Overleve presset både indefra og udefra.
Selv om træneren fra Ikast er draget hjem til sit nedlagte landbrug, og Lars Lungi Sørensen midlertidigt har taget over, så har bølgerne langt fra lagt sig. På to år har EfB formøblet et gyldent udgangspunkt med millioner på kontoen og et renommé i særklasse.
Nu står man tilbage uden en bestyrelsesformand, uden en træner, uden en sportslig ledelse. Læg dertil de likviditetsproblemer, som vi her i avisen kunne afsløre for nogle uger siden samt et gigantisk troværdighedsproblem. Nej, skuden EfB er lige nu et helt igennem sørgeligt scenarie.
En kaptajn efterlyses...