Fortsæt til indhold

Ny direktør i stolen hos Holtec

Arkiv
Arkiv

Automationsvirksomheden Holtec Automatic A/S har ansat Per William Hansen som ny administrerende direktør fra 1. august.

Per William Hansen overtager pladsen efter Søren Jensen, der fortsætter som ansvarlig for strategisk forretningsudvikling, fremgår det af en pressemeddelelse fra Holtec.

I 2003 blev Søren Jensen partner i Holtec Automatic, der siden er vokset fra seks medarbejdere til samlet at beskæftige 80 i dag. Virksomheden har i de seneste år konsolideret sin position på det danske marked og samtidig etableret en ny afdeling i Kroatien.

Per William Hansen har gennem de seneste 25 år har haft en række forskellige lederstillinger senest som produktions- og servicechef i Eiva.
Med fem år som bestyrelsesmedlem i Holtec Automatic – heraf tre som formand – kender han virksomheden indgående og skal nu sikre, at kompetencer og processer udvikles parallelt med forretningen.

Med udgangen af juli fratræder han posten som bestyrelsesformand og udtræder af bestyrelsen.