To kvinder spiller på torvene
Arkiv
Sangerinden Signe Stæhr og pianisten Helene Bak gæster Aabenraa som et led i koncertrækken Musik på torvene lørdag 9. juli kl. 11 på Mutter Stahlboms Plads.
Signe og Helene er begge uddannet på Syddansk Musikkonservatorium og har spillet og sunget sammen siden de mødte hinanden i 2002.
Signe Stæhr er uddannet sanger og er aktuel med en EP med hendes egne sange, som udkommer i løbet af 2016.
Med sig til koncerten i Aabenraa har Signe kollegaen, Helene Bak, på klaver. Helene Bak er uddannet pianist, men er også en fremragende sangerinde og sangskriver og udgav sit anmelderroste debutalbum ”Oh So Quiet” i sommeren 2015. logy