Anna David indtager Skibby på fredag
Der bliver gang i den, når sangerinden Anna David, der for 10 år siden lagde Danmark ned med hittet ’Fuck dig’, indtager Bymidten iSkibby fredag den 8. juli
I 2015 var det 10 år siden, at Anna David slog igennem med stor-hittet 'Fuck dig'. Siden da er det blevet til yderligere tre albums og en lang række singler.
De tre sidste singler fra 2015 har fået flotte placeringer på landets radiostationer. Endelig har Anna som hovedperson i musicalen 'Grease' for tredje gang optrådt for udsolgte huse og med superflotte anmeldelser.
Læs også: Skibby ønsker flere borgere: Alternativ kampagne skal øge tilflytningen
Anna David er aktuel med ny musik i 2016, og optræder blandt andet på tourneen Gang i Danmark rundt om i forskellige danske byer.
Den 8. juli kan man derfor opleve hende i Bymidten Skibby, hvor hun klokken 15.30 triller ind på torvet i tourvognen for at give en minikoncert.