Sofie er ny præst
Kirkeministeriet har ansat Sofie Vestergaard Eriksen som ny sognepræst i Haderslev Domsogn fra 1. september
Sofie Eriksen er nyuddannet teolog fra Aarhus Universitet og 31 år. Hun er valgt blandt 9 ansøgere og skal ordineres i Haderslev Domkirke, før hun kan begynde som præst i Folkekirken. Ordinationen forventes at ligge tirsdag 30. august kl. 19.00.
Sofie Eriksen er gift med Martin, der er sognepræst i Ødsted nær Vejle, og hun er mor til et par tvillinger på to år.
Formanden for menighedsrådet i Haderslev Domsogn, Paul Erik Brodersen udtrykker sin glæde over udnævnelsen og ser frem til at byde Sofie officielt velkommen til sognet.
"Jeg glæder mig til at arbejde i et sogn, hvor der er et rigt musikliv og et godt teologisk arbejdsfællesskab. Haderslev Domsogn forekommer mig at være et sted hvor der er rigtigt godt at være og teologisk "højt til loftet". Det er I min optik to vigtige forudsætninger for et godt kirkeliv", fortæller Sofie Eriksen, og fortsætter:
"En af Folkekirkens styrker er fællesskabet; det fællesskab der ikke "skal opnå noget", men hvor hver enkelt skal rummes med det han eller
hun har med i bagagen. Det er også en fællesskabsforståelse som er udfordret og som vi skal tage godt vare på."