Ribe er klar til jazz
Er man til jazz musik, så er Ribe Jazz Festival noget man skal glæde sig til. Fra 28 juli til 31. juli er Ribe nemlig klar til at byde velkommen med en masse forskelligt jazz-musik.
Årets jazzfestival står i ungdommens tegn, forklarer Lotte Kragh Andersen, formanden for Jazzin'Ribe, som står bag festivalen:
”Mange unge, superdygtige talenter stormer i disse år frem på jazzscenen som et hørligt og synligt bevis på, at jazzmusikken i høj grad lever og bliver ført videre. Det er mange af de kunstnere, som i år optræder på festivalen, et håndfast bevis på tør jeg godt love.”
Hør fremtidens jazz-musik
Festivalen præsenterer desuden en speciel begivenhed under overskriften 'Jazzspirer', hvor tre unge bands, som festivalen spår vil spire og vokse sig store på den danske jazzscene inden for de kommende år, spiller.
Den officielle åbning af årets jazzfestival i Ribe sker fredag 29. juli klokken 14.00 på hovedscenen, Domkirkepladsen, hvor Martin Gade, vicerektor for Syddansk Musikkonservatorium holder åbningstalen.