Fortsæt til indhold

Bier Bar holder kæmpe høstfest med Sussi & Leo

Heidi’s Bier Bar inviterer til spisning, fadøl, fællessang og jubilæumsshow

Arkiv
Arkiv

Der er lagt i ovnen til et brag af en fest, når Heidi's Bier Bar i Odense lørdag 9. september fejrer, at høsten er i hus.
Festen starter kl. 18.30, hvor den står på helstegt pattegris, kolde fadøl, konkurrencer og andre aktiviteter.
Der bliver også mulighed for at skråle med til fællessang og få testet danskeskoene i en svingom til Cotton Eye Joe, når Sussi & Leo kl. 22 går på scenen med deres 45 års jubilæumsshow og fyrer op for deres største hits natten lang.

Unik duo - nu som trio

Fra Sussi & Leo lyder det, at det næsten ikke er til at forstå, at de i år har været aktive musikere i 45 år, og at de aldrig bliver trætte af at gøre folk glade og skabe en fest.
Knapt et halvt århundrede har festglade mennesker altså sunget og danset til tonerne af den unikke duo.
“Vi har været enormt heldige at få Sussi & Leo til at komme. De har 100 spilledage i år, og det forlyder, at der har været rift om dagene,” siger Steven Redd Anderson fra Heidi's Bier Bar i en pressemeddelelse.
gish