Fortsæt til indhold

Podieplads til Lasse Ploeg

Det 12årige gokart-talent, Lasse Ploeg, hentede end andenplads i kampen om mesterskabet i Rotax Mini klassen

Arkiv
Peter Rasmussen

Der er fart på 12årige Lasse Ploeg. Siden den fartglade knægt var syv har han kørt gokart med fine resultater både i klubmesterskabet i Vojens Karting Klub, i kampen om det Jysk/Fynaske mesterskab og i det danske mesterskab.
I år har Lasse så skiftet 'Cadett' klassen ud med den noget større Rotax Mini. Han deltager i 'DRMC' som samlet er DM, Jysk/Fynsk Mesterskab og Dansk Rotax Challenge.
I den forgangne weekend blev sjette afdeling kørt på Sønderborg Racing Center. Feltet på 17 kørere er stærkt og vejret var meget skiftende. Det stiller store krav til opsætning af karten - især våd bane er en udfordring. I kvalheatene lå Lasse blandt top 10 og satte flere gange den bedste omgangstid. Den store vilje og indsats gjorde at han fra en start position som nummer syv sluttede finalen på en flot andenplads.
"For anden gang i år kørte han sig til en podieplads. Første gang var en 4. plads i femte afdeling på Midtjysk Karting Bane. Målet i første del af sæsonen var ligge indenfor de første fem - et mål som er opnået. Nu holdes der sommerferie, næste løb er Rotax Nordisk Mesterskab 6.-7. august på Midtjysk Karting Bane," fortæller Lasses mor, Josephine Ploeg.