Fortsæt til indhold

Farvel og goddag til spillere

Arkiv
Arkiv

Vejle Boldklub tog i sidste uge afsked med syv spillere, der ikke fik fornyet deres kontrakter. Det drejer sig om: Kristian Fæste, Morten Haastrup Jensen, Anders Kure, Kristian Gaarde, Jeppe Hansen, Jacob Dehn Andersen og Anders Kaagh. Vejle Boldklub er også blevet enige med Moses Lamidi om en ophævelse af samarbejdet, der stod til udløb den 31. december.

Goddag til spillere

Der er også blevet plads til nye navne og kontraktforlængelser. Vejle Boldklub har blandt andet skrevet en toårig kontrakt med den 33-årig Anders Egholm. Kontrakten med Ole Bisp Rasmussen er forlænget, det samme er kontrakten med den 24-årig færøske landsholdsspiller Viljormur Davidsen og med den 20-årige angriber Patrick Rasmussen, der bliver hos VB frem til 30. juni 2017. Endelig er 18-årige Casper Bruun blevet rykket fra ungdomsafdelingen op i Vejle Boldklubs A-trup fra den kommende sæson. Den centrale forsvarsspiller har lavet en aftale med VB frem til 30. juni 2017.

Og en ny træner?

Der ventes at blive fundet en ny træner i løbet af sommeren. Steen Thychosen har fået tilsagn om en forlængelse af stillingen som sportschef.