Er et ny supermarked udvikling eller afvikling

Jakob Kramer Hero skriver dette indlæg:
"Allerførst: Dette er ikke ment som brok men er skrevet ud fra et oprigtigt ønske om at undersøge mulighederne og konsekvenserne af en evt. Lidl i Vojens. Lad os diskutere, lad os være uenige, hvis vi er det, men lad os være saglige, gerne komme med en eller anden form for dokumentation for, hvad vi skriver (ud over "jeg tror"), og lad os holde god tone.
Jeg har vedhæftet et skema over supermarkederne i byen siden 1980. Her er lidt om billedet:
Til venstre har jeg samlet supermarkederne i østbyen (grønt), i midten har jeg samlet supermarkederne i midtbyen (blåt) og til højre supermarkederne i vestbyen, dvs. Rådhuscentret (rødt).
Jeg har samlet supermarkederne efter adresse, dvs. f.eks. er Trika, Aktiv Super og Superbest samlet, fordi de alle lå på samme adresse og blot overtog lokalerne efter hinanden. Hvis en forretning er flyttet inden for området (f.eks. da Netto og Rema 1000 flyttede) har jeg også samlet dem, dvs. ikke skrevet dem to gange ved siden af hinanden på listen.
Hvis et supermarked har haft nogenlunde "standardstørrelse" (tænk "nogenlunde den størrelse Fakta og Aldi inden udvidelse havde") har jeg markeret det med en tynd streg. Hvis et supermarked udvider til en størrelse, som er større end det (tænk f.eks. "Trika efter udvidelsen i 1986 eller Netto og Rema 1000 efter de nye, større bygninger"), er det markeret med en tykkere streg. Kvickly, som er klart større, har jeg markeret med en tyk streg. Stregerne er selvfølgelig ikke 100% efter butikkernes areal, men blot ment som en kategorisering, så man kan skelne supermarkedsstørrelserne fra hinanden.

Lad os nu kigge på skemaet.

Det er fire perioder, som er interessante:
1. omkring 1985-1990
2. omkring 1996-1999
3. omkring 2010-2011 (med en tråd til 2015)
4. 2016 og fremad
I det følgende vil jeg gennemgå dem.

1. Omkring 1985-1990

Indtil 1985 var der kun tre supermarkeder af normal størrelse i byen (Vivo, Spar og Fakta) samt Brugsen, som var stor, men i 1985 begyndte de første af de "store" kæder (ud over Brugsen) at dukke op. Der kom simpelthen et boom i supermarkeder, indtil det punkt, hvor byen ikke kunne bære flere.
Først åbnede Aldi og Bonus (som var en søsterforretning til Fakta), og kort tid senere åbnede Favør.
Byen havde nu pludselig 7 supermarkeder, og da Trika (tidligere Vivo) samtidig havde udvidet for at klare konkurrencen, var der med andre ord 5 "normale" (Aldi, Bonus, Favør, Spar/GB Superland og Fakta), et stort (Trika) og et meget stort supermarked (Kvickly, tidl. Brugsen).
Dette var mere end byen kunne bære, og konsekvensen kom prompte: Fakta i øst lukkede og Favør lukkede. Favørs butik blev i første omgang overtaget og skiftede navn, men måtte endelig lukke i 1990.
Vi var dermed tilbage ved fire supermarkeder (2 normale, et stort og et meget stort). Det fungerede fint.

2. Omkring 1996-1999

Omkring 1996-1997 åbnede de næste af de "store" kæder i byen, da Netto og Rema 1000 kom til. Byen havde dermed 6 supermarkeder (4 normale, 1 stort og et meget stort).
Eneste konsekvens var, at Aktiv Super kort tid senere blev overtaget af endnu en "stor" kæde, SuperBest.
Byen havde med andre ord nu kun supermarkeder fra de "store" kæder, så hvad man kunne kalde "smertepunktet" var undgået for nu.

3. Omkring 2010-2011 (med en tråd frem til 2015)

Her blev smertepunktet så nået for selv de store kæder.
I 2010-2011 besluttede både Netto og Rema 1000 sig nemlig for at flytte til noget større.
Byen havde nu stadig 6 supermarkeder, men de var fordelt på 2 normale (Aldi og Fakta), 3 store (SuperBest, Netto og Rema 1000) og et meget stort (Kvickly).
Det var mere end SuperBest kunne klare (også "skubbet på vej" af en kødskandale som ramte kæden, så kunderne forsvandt).
Store kæder har jo lidt mere line/kapital, så butikker kan eksistere lidt længere i krisetider, men i 2015 måtte også Fakta lukke, og vi var tilbage ved 4 supermarkeder. Der var 1 normalt (Aldi), 2 store supermarkeder (Netto, Rema 1000) samt Kvickly, som er meget stor.
Denne periode viser en tendens til, at taktikken hos de store kæder er enten "voks" eller "luk". Da Netto voksede, voksede Rema 1000 også, mens SuperBest og Fakta i stedet lukkede. Denne tendens ser ud til at fortsætte ind i næste periode.

4. 2016 og fremad

I år udvider Aldi så. Det var det sidste supermarked i "normal"-kategorien, og byen har dermed 4 supermarkeder fordelt på 3 store (Aldi, Netto og Rema 1000) samt et meget stort (Kvickly).
Det passer meget godt med, hvor byens "smertegrænse" for supermarkedsareal har ligget, hvilket forhåbentlig også kan ses på skemaet. Og hermed er vi fremme ved det, der er min bekymring, og hvor vi skal begynde at spekulere.
Sagen er den, at hvis vi forestiller os, at Lidl får byggetilladelse og åbner, hvad jeg har hørt omtalt som "Danmarks største Lidl", føler jeg mig overbevist om, at vi hopper et godt stykke over byens smertetærskel for supermarkedsareal jf. skemaet.
Byens befolkningstal er nogenlunde det samme (7879 indbyggere i 2000 og 7694 indbyggere i 2011), men hvor byen omkring 2000 kun kunne bære 4 normale, et stort og et meget stort supermarked, er vi nu pludselig oppe på 4 store og et meget stort supermarked, hvis Lidl da ikke bygger helt enormt, og vi er på 3 store og 2 meget store.
Tag med i denne beregning, at Aldi altså også bliver en klods på omkring 1200 kvadratmeter, og den første af de store kæder (Fakta) allerede inden Aldis udvidelse og Lidls mulige ankomst drejede nøglen om.
Alt i alt gør det, at jeg har svært ved at se, hvordan Lidl kan åbne uden, at i hvert fald et af de øvrige supermarkeder (hvis da ikke Lidl har forregnet sig, og det bliver Lidl selv) må lukke som en konsekvens.
Der er ikke flere handlende, end der var i 2000, men butiksarealet, dvs. mængden af varer som skal sælges, er langt større.
Den eneste løsning, hvis alle skal overleve, må derfor være at få flere handlende til byen, og her taler vi vel at mærke om handlende, som IKKE allerede kommer til fra f.eks. Skrydstrup eller Hammelev for at handle. Det skal være NYE handlende.
Kan en Lidl trække det til? Det har jeg meget svært ved at tro. Jeg har boet i to byer med Lidl, og en Lidl er (ud over navnet) altså ikke anderledes end f.eks. Netto og Rema 1000. Der er ikke tale om en spændende butik eller et indkøbscenter, som lokker nye kunder til. Det ER blot endnu et supermarked.

Hvor efterlader det så byen?

Lad os skubbe hele Hotel Pauli problematikken til side (den er supervigtig, men lad os lige ignorere den her). Hvis en Lidl åbner, som de ønsker, vil Nettos og SuperBests gamle, tomme bygninger forsvinde. Det er det MEGET svært at have noget imod. Nordeas tomme bygning på Vestergade 11 forsvinder også. Jeg tror ikke, bygningen generer voldsomt mange, men omvendt vil ingen græde dybt og længe over dens forsvinden (den er trods alt kun en "kasse" og opført omkring 1968).
Alt dette er positivt.
Problemet opstår, hvis vi reelt kun bytter disse tomme bygninger for tomme bygninger andetsteds i byen.
Hele kernen i argumentet for at få en Lidl til Vojens er jo, at det for det første giver arbejdspladser og for det andet fjerner nogle af de "døde" bygninger, men hvis en Lidl betyder, at f.eks. Rema 1000 eller Netto må lukke, har vi blot "flyttet" både arbejdspladser og tomme bygninger uden at ændre ved noget overhovedet.
Det bringer mig frem til slutningen:
Hvis en Lidl ikke bringer netto-arbejdspladser (altså netto som i "når alt er regnet med", ikke forretningen Netto), og en Lidl ikke netto fjerner tomt butiksareal, hvilket oversigten over Vojens' evne til at bære supermarkeder jo peger på, hvorfor vil vi så have den?
Og (øv), så kommer der altså lige et lille Hotel Pauli-pip alligevel: Hvis hele Lidl-sagen vil blive et nulsumsforetagende, som det jo tyder på, dvs. ikke flere arbejdspladser og blot en flytning af tomme butikker, hvorfor så rive en af byens mest historiske bygninger ned i processen?
I mine øjne giver det ikke udvikling på bundlinjen, men afvikling," slutter Jakob Kramer Hero.