Havnebadet er næsten perfekt

Når kommunen har pumpet 35 millioner ud af den fælles pengekasse, så har jeg forventning om, at mit første besøg på havnebadet ikke skal opleves som en maveplasker.
Med så mange midler i ryggen skal kommunen være i stand til at give mig en oplevelse, der svarer til, at en udspringer udfører et perfekt udspring. Uden sprøjt og til topkarakter.
Jeg ankommer på min farfars gamle Batavus-cykel og parkerer jernhesten på Den Gamle Havnekaj. Tæt ved indgangen til havnebadet.
Jeg bemærker, at der mangler parkering til cyklerne. Mange står tilfældigt parkeret og spærrer noget af gåpladsen på molen.
Jeg går over til selve hovedindgangen og læser på ordensreglementet, der er placeret på et stort skilt.
Jeg finder hurtigt ud af, at jeg er nødt til at smide mine slidte Adidas-tøfler, da hele arealet omkring bassinet er barfodsområde. Heldigt, de dyre sneakers står derhjemme.

Møder smilende oldemor

Jeg går rundt om svømmebassinet, hvor jeg helt tilfældigt møder Marie Christensen fra Munkebo, der sidder og nyder eftermiddagsolen på træbænken ved gelænderet.
Hun har sine to af sine fire oldebørn med. Ungerne boltrer sig i vandet.
“Det her har Odense virkelig manglet. Og så er det fantastisk, at vi har fri adgang,” lyder det fra den storsmilende Marie Christensen, der er iført blå badedragt.
Det lyseblå klorvand holdes skvulpende af 10 til 15 personer i forskellige aldre. De helt små leger på det lave vand, mens de ældre opholder sig på det dybe, hvor de må springe i fra kanten.
Jeg fortsætter min spadseretur og bliver pludselig antastet af en livredder.
“Du må ikke tage billeder hernede.”
Jeg bliver lidt konfus og fortæller, at jeg er journalist og kun tager billeder af personer, som har givet mig deres accept.
“Så skal vi bruge en tilladelse fra kommunen. Brugerne må heller ikke tage billeder hernede med deres iPhones. Det er af hensyn til folks privatliv,” lyder det fra livredderen.

Kollega redder mig

Jeg kontakter min kollega Danni, der får ringet til kommunen og sikrer mig en tilladelse.
Jeg vandrer ud i herrernes omklædning og bemærker, at der er kø ved de tre brusere. Her kunne kommunen måske godt have installeret tre brusere mere i modsatte ende, hvor der er plads til det.
Jeg får klædt om og er klar til at hoppe i det solbeskinnede poolvand.
Min første følelse er kold. Men da jeg får rørt mig lidt, vænner min krop sig til det cirka 20 grader varme vand. Jeg kommer helt i feriestemning. Kan det virkelig passe, at jeg svømmer rundt i byens største badekar i Odense Havn?
På denne dejlige eftermiddag, hvor solen er fremme, og temperaturen rammer de 20 grader, er saunaen til gengæld ikke så populær.
Det bliver den finske opfindelse forhåbentlig, når efteråret blæser ind over Stenfiskerkajen i september. Lad os håbe, havnebadet bliver brugt hele året rundt - men ikke udkonkurrerer Friluftsbadet.