Fortsæt til indhold

Erfaren 14-årig skal spille Klods Hans

Arkiv
Arkiv

Årets store friluftsspil i Den Fynske Landsby bliver med en meget erfaren 14-årig i hovedrollen som Klods Hans.
Noa Risbro Hjerrild har blandt andet optrådt i 'Peer Gynt' og 'Jul i Gammelby' på Odense Teater, hvor man op til jul også kan se ham i en af de bærende roller som Kasper i 'Peters Jul'.
Han startede selv i H.C. Andersen Festspillene for fem år siden i en rolle uden replikker. Andet år bød på en birolle med talereplikker og nu altså en hovedrolle, der blandt andet byder på fire solosange.
71 børn og unge er på scenen under Klods Hans, der har premiere 13. juli og spiller frem til 6. august i Den Fynske Landsby.
Der spilles hver dag klokken 16.