Fortsæt til indhold

Dyrskuet med i bogudgivelse

Roskilde Dyrskue har hjulpet med udarbejdelsen af en e-undervisningsbog om koens liv

Arkiv
Arkiv

Børne- og ungdomsforeningen 4H har med støtte fra Nordea Fonden og hjælp fra Roskilde Dyrskue og Landbrug & Fødevarer udviklet en e-undervisningsbog, som er målrettet mellemtrinnet i de danske folkeskoler, og andre børn der gerne vil lære om koens liv. Den elektroniske undervisningsbog beskriver dagligdagen for en ko på et dansk landbrug på en forståelig og lærende måde. - Med den nye e-bog vil vi give elever i 4.-6. klasse en mulighed for at komme helt tæt på koens liv, virke og anvendelse og forklare alle de mange anvendelsesmuligheder, som koen giver os. En viden, som vi mener er rigtig vigtig at videregive til børn i Danmark, og som vi ved er et meget populært emne hos børn, forklarer bogens forfatter Aff Hjarnø. Bogen indeholder seks kapitler, hver med film, tekst, billeder og opgaver. De omhandler blandt andet koens hverdag, koens biologi, landbrug og industri, mælkens forarbejdning og koens forarbejdning Bogen kan hentes gratis via www.4h.dk