Får 4,4 mio. kr. til museumsforskning
Odense Bys Museers har en stor pose penge
Museets nyoprettede forskningscenter Centrum, har modtaget en bevilling på 4,4 mio. kr. fra Velux Fondens museumssatsning til projektet 'From central space to urban place' - fra jernalderens centrale områder til middelalderens byer.
Projektet rummer forskning, formidling og læring.
Vikingebyen Odense
Projektet skal undersøge udviklingen fra jernalderens høvdingedømmer til vikingetidens og middelalderens byer med centrale funktioner koncentreret på ét sted.
Den lokale baggrund for projektet er blandt andet de nye arkæologiske undersøgelser ved Thomas B. Thriges Gade, Nonnebakken og bispegraven ved Albani Kirke samt de seneste års mange detektorfund fra Odenses opland.
Projektet er del af museets aktuelle satsning på at brande Odense som vikingeby.
Undersøgelsesområderne dækker arealer omkring Odense Fjord samt den centrale og østlige del af Limfjorden, da etableringen af Odense og Aalborg rummer en række fællestræk.