Fortsæt til indhold

Børnedyrskue åbent for alle

Årets børnedyrskue i Borup finder sted lørdag den 20. august

Arkiv
Arkiv

Lørdag den 20. august holder Skovbo Y's Mens Club igen det årlige og traditionsrige børnedyrskue på Savværksgrunden i Borup.
"Det første dyrskue blev afholdt i 1976 - altså var det 40 års jubilæum i 2015, og i den anledning skal du i år ikke betale for at udstille dine dyr uanset antal, men blot betale entre ligesom alle andre," lyder det fra arrangørerne. Tilmelding kan ske på www.dyrskueiborup.dk.
"I jubilæumsåret var der pæn fremgang i antal udstillere. Det håber vi kan fortsætte, så kære børn og forældre: ønsker I at deltage, så hjælp os til at forberede det bedst muligt ved at indsende tilmeldingerne snarest og allersenest den 18. august," lyder opfordringen.
Som tidligere kan alle dyr udstilles - dog ikke hingste af sikkerhedsmæssige årsager.
Det hele drejer sig naturligvis om børnene og deres udstillede dyr. Men for besøgende vil der desuden være underholdning, boder og lodtrækning om præmier.
Arrangementet finder sted lørdag den 20. august klokken 9-16.
"Skovbo Y's Mens Club lægger op til en rigtig familiedag, som vi håber, at mange vil bakke op om. Overskuddet fra børnedyrskuet går ubeskåret til især det lokale børne- og ungdomsarbejde, til hjælpeorganisationer, KFUM samt humanitære projekter i både ind- og udland," forklarer klubben, der i det forgangne år kunne yde støtte for i alt 62.600 kroner.mart

Tilmeldingen er åbnet til børnedyrskuet, som finder sted i august.