Vi kan alle gøre en forskel
Alle kan undvære et lille beløb til det gode formål - at bekæmpe kræft hos børn
Lige nu er de mange gule cykelryttere på vej gennem Tyskland på deres vej til Paris. De gør det fordi de vil gøre en forskel.
I fjor kunne Team Rynkeby Danmark aflevere over 32 millioner kroner til Børnecancerfornden og landet over vidner raske børn, som har set døden i øjnene, om at kampen kan betale sig.
Vi kan ikke allesammen trække i cykeldresset og køre til Paris, men vi kan alle undvære et beløb til det gode formål. Team Rynkeby Sønderjylland er fyldt med folk fra lokalområdet, og man kan gå ind på internettet og støtte deres indsamlinger.
Støt holdet og de enkelte deltagere
Klik ind her:
https://indsamling.team-rynkeby.dk/teams/team-rynkeby-sonderjylland/fundraisers
Så kan du selv vælge om du vil støtte selve holdet eller én af de deltagere, som har oprettet deres egen indsamling. Her i Aabenraa-Haderslev området har f.eks Camilla Eva Jørgensen lavet sin egen indsamling med det erklærede mål, at indsamle 5.000 kroner. I skrivende stund har hun indsamlet 3450 kroner - mon ikke hun når målet får feltet når Paris?