Erik Buhls sommerferie
Sommerserie: Lokalavisen har spurgt kendte Varde-ansigter, hvordan de helst holder sommerferie
Hvor holder du helst sommerferie, og er du til aktiv- eller daseferie?
Noget af ferien skal holdes i campingvogn et sted i bjergene – de foretrukne lande er Østrig og Frankrig, Resten af tiden hjemme, med besøg af børn og børnebørn.
Hvilken bog skal du læse eller hvilken film skal du se?
Det bliver kun til fagstof i det daglige, så jeg vil læse nogle krimier i ferien. Sara Blædels sidste udgivelse og Camilla Læckbergs Løvetæmmeren. Og der vil nok også gå nogle timer foran skærmen med at se Tour de France.
Hvad smider du helst på grillen?
Jeg nyder grillmad, og er til både en god nakkekotelet, en god oksebøf og et stykke laks. Og kan man så få nye danske kartofler til!
Hvad vil du helst have i glasset? - til grillmaden
Et glas koldt hvidvin passer til det meste. Oksebøffen kræver en god rødvin.
Og endelig et spørgsmål specielt til den ferierende borgmester:
Beskæftiger du dig med politik i sommerferien?
Daglig politik i Varde passes i min ferie af enten første- eller anden-viceborgmester. Jeg følger lidt med i nyhedsstrømmen, men holder telefonen slukket ind i mellem.