Fortsæt til indhold

Opkøb giver flot resultat

Selfinvest i Middelfart leverer det næstbedste resultat nogensinde

Arkiv
Arkiv

Med et resultat på 480 millioner kroner før skat kan Middelfart-baserede Selfinvest, der rummer den globale koncern A/S United Shipping & Trading Company (USTC), præsentere endnu et imponerende regnskab.
Resultatet er skabt via rekordresultater i flere af USTC's underselskaber, og koncernen cementerer dermed sin styrke og position på det globale marked.
”Karakteristisk for det netop afsluttede regnskabsår er, at vi fortsætter med at se resultaterne af de investeringer og opkøb, vi har foretaget som en del af USTC-koncernens vækststrategi. Inden for vores tre primære divisioner har Uni-Tankers leveret deres bedste resultat nogensinde, Shipping.dk fremlægger endnu et positivt resultat, og Bunker Holding har på trods af lave oliepriser og øget konkurrence formået at fastholde og udbygge markedspositionen som et af verdens førende bunkerselskaber,” siger Torben Østergaard-Nielsen, adm. direktør og eneejer, i en pressemeddelelse.

En dedikeret indsats

”Årets resultat afspejler den dedikerede indsats, der ydes i alle USTC-koncernens selskaber med en optimal navigering i ekstremt dynamiske og udfordrende markeder. Samtidig er det via nye tiltag og tilpasning af strategier og organisationer lykkedes at optimere og skabe maksimal værdi, ” understreger Torben Østergaard-Nielsen.
logy