Mystiske brande i Kirke Hyllinge
Arkiv
To brande i samme hus på Grimshøjvej i Kirke Hyllinge i løbet af kort tid har fået politiet til at gå i gang med en efterforskning af sagen. Der er mistanke om at der begge gange har været sat ild på huset. Første brandmelding kom søndag 24. april lige efter klokken 23. Den seneste brand blev anmeldt mandag 2. maj klokken 9.48. Politiet vil gerne i forbindelse med vidner, der har set noget omkring de to nævnte tidspunkter. Politiet kan kontaktes på telefon 114.