Fortsæt til indhold

Afslut ferien med Kids Camp

Arkiv
Arkiv

“Mange børn har aldrig oplevet at sove i telt og lave mad på bål. Og det er da trist,” siger Charlotte Sommer fra Børkop.
Derfor arrangerer hun Kids Camping for 7-13-årige den 8. og 9. august. “Det er feriens sidste dage, og jeg håber at se mindst 10 børn,” siger hun. Tilmelding på 23 23 01 56 senest 20. juli. Ved en beklagelig fejl er et forkert telefonnummer noteret i papiravisen. Lokalavisen beklager.
Charlotte Sommer er selv inkarneret campist.
“Man kan sagtens have en god oplevelse - også selvom det regner. Det er især børn gode til. Men mange har alligevel aldrig prøvet det. De er mere vant til at blive sat i en flyver og rejse ned i sydens sol. Men der ligger gode oplevelser og venter lige her. Og måske nye venskaber,” siger hun.
Kids Camping kommer til at foregå ved Trelde Næs. Det koster 175 kroner til telte, madvarer og andet.
“Det eneste, man skal have med hjemmefra, er sin sovepose og et liggeunderlag,” siger Charlotte Sommer.