Fortsæt til indhold

Overfaldt to personer på Lindegården

Arkiv
Anette Gundlach

To medarbejdere på Lindegården blev onsdag udsat for et overfald af en beboer. Det sker kort tid efter, at en medarbejder blev stukket ned og dræbt af en beboer på stedet. Klokken 15 fik politiet en anmeldelse om, at en 27-årig stærkt narkopåvirket ung mand havde skubbet to personer på stedet så voldsomt, at de var væltet og bragt på hospitalet. Efterfølgende forlod overfaldsmanden Lindegården . Politiet sendte fire patruljer ud for at lede efter manden. De fandt ham kort før klokken 19, hvor han sad på en bænk. Fordi han var så stærkt påvirket, tog de ham med i detentionen, hvor han først fandt ro ud på morgenen. I løbet af torsdag formiddag kom han i grundlovsforhør. Carsten Andersen fra Roskilde Politi regner med, at han bliver løsladt efter forhøret, da han ikke er taget for at være voldelig før.