Fortsæt til indhold

Psykisk syg amok på kørelærer med elev

Arkiv
Anette Gundlach

En psykisk syg mand på 42 år overfaldt tirsdag aften kort før midnat en 38-årig kørelærer og hendes 21-årige elev, da de kørte på Københavnsvej.
Overfaldet skete, da manden stod på vejen. Kørelæreren steg ud af bilen for at tale med manden.
Manden slog kvinden og sparkede begge sidespejle af bilen, som han også smadrede løs på.
En vurderingsmand mente efterfølgende, at bilen var blevet totalskadet af den hårdhændede behandling.
Politiet blev tilkaldt, og de anholdt den 42-årige mand, der er fra Køge.
Politiet har gentagne gange i den sidste tid været i kontakt med den psykisk syg mand.
Han er fortsat i politiets varetægt, og politi og anklagemyndighed vil onsdag formiddag vurdere, hvad der skal ske med ham.