Stille damer på festival
En nitte og mange gode smagsoplevelser på Dyrskuepladsen
Når festivalstiden er over Roskilde, vokser udbuddet af spisesteder til det mangedobbelte. Derfor besluttede de stille damer da også at lufte smagsløgene på Dyrskuepladsen. Vi blev mødt af modsætningsfyldte rygter som burgere uden bøffer, pizzaer med fire stykke salami og uspiselig mad visse steder, mens maden skulle være fra god til fantastisk andre steder. Vi løb ind i en enkelt nitte, men tog bagefter revanche med flere gode steder. Vi startede i vinbaren i Foodcourten, hvor der var godt fyldt op, selvom festivalen netop var åbnet på denne onsdag. Vi fik en tør rosé af en meget flink og meddelsom dame, der fortalte, at det bedst kunne betale sig at købe enkelte glas i stedet for at dele en flaske. Medmindre man var interesseret i en karton, som hun hjertens gerne ville holde kold i køleskabet.
Kedelig start
Herefter besluttede vi os for at lægge bunden med en enkelt pølse, så vi kunne klare resten af aftenen på sober vis. Boden, som jeg ikke vil nævne navnet på, men blot fortælle, at den ikke var en af de lokale foreningers, der derfor ikke skal have skænd. Pølsen var kødfyldt og svøbt i en intetsigende butterdej. Det smagte så kedeligt, at vi besluttede at lade resten ligge på den triste salat på bunden af bakken. Heldigvis er priserne ikke så høje og portionerne derfor heller ikke så store. Derfor kan man sagtens tillade sig at smutte ind flere steder og tage for sig af retterne. Specielt hvis man ikke opholder sig konstant på pladsen i en hel uge. Vi gik derfor hen mod Arena, som er helt bygget om, og hvor masser af små boder er poppet op som champignoner på en mark. Her opdagede vi den lille bod Tacos, hvor ekspedienten stod i maven på noget, der mindede om et gammelt folkevognsrugbrød. Vi bestilte tre bløde tacos - vegatarisk og almindelig. De smagte dejligt og af både chili og avocado.
På tur til Dixieland
Før Red Hot Chili Pepperkoncerten gik turen til den anden ende af pladsen, nemlig Dixie Burger, som KFUM står for. Foreningen har haft boder på pladsen ligeså længe, der har været festival, men burgerne har de kun solgt i en håndfuld år. Vi blev budt indenfor til medarbejderbordene, hvor fred og ro herskede i modsætning til den efterhånden vrimlende fulde festivalplads. Man må sige, at som frivillig medarbejder på festivalen har man den fordel at kunne trække sig lidt tilbage i hyggeligt selskab. Nok lidt af det samme, som foregår på campingpladsen, foruden at man der, konstant kan høre den buldrende musik fra de medbragte anlæg. Burgeren smagte af rigtigt kød og godt brød. Og så siger rygterne, at formlen på dressingen er brygget over tre intense dage. Den er så hemmelig og speciel, at mange gerne vil have fingrene i den. Bagefter var det tid til en kop kaffe, som vi tog i Kalles kaffebod. Kaffen var fin, og den var hurtigt fremme. Eneste anke er, at undertegnede altid finder det urimeligt at give 40 kroner for en cafe latte, når man ved, at en hel pose kaffe i supermarkedet koster næsten det samme, og når man ved, at den koster højest 15 kroner i kaffens hjemland Italien.
Ginial med Tonic
Efter en tam koncert med Red Hot Chili Peppers gik turen til ginbaren Gin-ial, hvor man kunne købe gin i snart sagt alle variationer. Den smagte godt, og var en kær variant til øl og sodavand i de sædvanlige boder. Man må sige, at der efterhånden er skudt et anseeligt antal cocktailbarer op på festivalen, de kan indtages, hvis man skulle være blevet træt af øl. Stemningen var høj, og det så ud til, at der var et par stykker, der ikke kom meget videre end til baren denne onsdag aften. Vi kom da heller ikke videre, da det efterhånden var tid til at trække sig tilbage, da endnu en arbejdsdag ventede næste morgen.
Epilog
Til sidst skal det lige nævnes, at undertegnede aldrig tager på festival uden at lægge vejen for Thai Lanna, hvor køen altid er lang, men hvor betjeningen til gengæld er hurtig. På skiltet står: Byens bedste Thai, og det er lige før, det passer. I boden Crispy Hot kan man få vietnamesiske supper og forårsruller, der gør, at man kommer igen og igen. Man kan jo altid tage en deler med en ven. Festivalen byder på et righoldigt menukort, der er skønt at afprøve mellem musik og på opdagelsesture rundt i området. Det kan godt være, at der er en enkelt nitte her og der, men sådan er det også andre steder i Roskilde og i resten af landet. Men der er masser af lækre retter og drikkevarer fordelt på hele pladsen. ag@roskildeavis.dk