Fortsæt til indhold

Lokalt talent gennem nåleøjet

Endnu en spiller fra SønderjyskEs egen talentfabrik og Haderslev Idrætsakademi får adgang til det forjættede land og superligaholdet

Arkiv
Mette Henriksen

Han er lige blevet student fra Haderslev Katedralskole, og har afsluttet tre år på Haderslev Idrætsakademi. Nu får Sønderborgdrengen Erik Nissen også mulighed for at prøve sig af sammen med de øvrige talenter i SønderjyskEs bruttotrup.
Den 19-årige forsvarsspiller har underskrevet en kontrakt, som løber til det kommende årsskifte, og det giver ifølge sportschef Hans Jørgen Haysen god mening:
"Erik Nissen skal efter sommeren læse enkeltfag, som forberedelse til hans videre uddannelse, og det har samtidigt også givet ham en mulighed snuse lidt til udfordringerne i den professionelle fodboldverden," siger Erik Nissen, som især er glad for, at SønderjyskE igen skal teste ét af sine egne talenter.
"Vi har et stærkt og forbilledligt samarbejde mange af landsdelens fodboldklubber, og endnu engang er det en spiller, der har trådt sine barnestøvler i én af samarbejdsklubberne, som kommer gennem nåleøjet. Erik Nissen er god, spillende forsvarsspiller, som samtidigt er meget forudseende. Han er dygtig i det opbyggende spil, og har, meget vigtigt, som central forsvarsspiller en god højde. Han skal i den næste periode bygge videre på det fysiske, og vi glæder os til at følge hans udvikling i de kommende måneder," slutter Hans Jørgen Haysen.
19-årige Erik Nissen har tidligere spillet i Midtals IF, FC Sønderborg samt i SønderjyskE (U17 & U19, red.)