Et livslangt forhold

- Jeg er helt bevidst om, at festivalen og Roskilde har et livslangt forhold med hinanden. Ikke mindst med de mange lokale frivillige, der spiller en helt afgørende rolle i vores store arrangement.
- Nu er min opgave at fastholde og udbygge denne helt særlige forbindelse, så festivalen har sin specielle styrke og basis i det lokale samfund, samtidig med at vi skal forny os.
Den nye direktør for Roskilde Festivalen, 48-årige Signe Lopdrup, der i løbet af efteråret afløser Henrik 'Rass' Rasmussen som øverste chef for den store virksomhed, vil nu ud og skabe sit eget netværk af kontakter i Roskilde.
Gennem fire år har hun som vicedirektør arbejdet med den interne organisation, mens 'Rass' med sine 40 år på festivalen tog sig af de udadvendte opgaver i byen. Men den rolle skal hun nu til at udfylde.

Glad for arbejdet

Gennem 10 år sørgede Signe Lopdrup for, at Copenhagen Jazz Festival efterhånden blev en succes, og det blev også bemærket andre steder.
Hun mødtes flere gange med Roskildes chef Henrik 'Rass', der spurgte, om hun var glad for sit arbejde.
- Først forstod jeg ikke helt, hvad han spurgte om. Men da Roskilde skulle opbygge sin organisation og ville udvide direktionen, spurgte 'Rass' så, om jeg ville være en del af det.
- Jeg var meget i tvivl og tog op til et hus, som min svigerfamilie har i skærgården på Finlands sydkyst ved bugten ind mod Sankt Petersborg. På den ene side var jeg glad for jobbet i København, men skulle der ske noget andet, var festivalen her jo alle tiders mulighed, så jeg slog til, husker hun.

Professionel frivillighed

- Roskilde står for god og alsidig musik og har hele tiden kunnet forny sig. Men det er også en idé og en tro på, at kunst og kultur i et stort fællesskab kan være med til at flytte mennesker fremad til noget bedre, fortæller Signe Lopdrup.
- Samtidig er denne festival noget helt specielt, fordi frivilligheden er den store drivkraft, der får det hele til at fungere. Uden de mange tusinde mennesker fra Roskilde og andre steder kan det store arrangement slet ikke gennemføres.
- De ansatte er kun en lille forsvindende lille del af festivalen, der aldrig vil kunne fungere med almindelig lønnet arbejdskraft. Det er vi meget bevidste om, siger Signe Lopdrup.
- Festivalen er enestående med sin professionelle frivillighed. Den balance skal vi forstå både at fastholde og forny for at kunne overleve.
På festivalen i 2016 var der flere private virksomheder for at sælge mad end tidligere, men Signe Lopdrup mener ikke, at det går ud over foreningerne og deres tusinder af frivillige.
- Vi har jo fået langt flere madboder for at leve op til kravet om større kvalitet og udbud. I år havde vi fortsat 32.000 frivillige i sving, og de løser jo mange andre praktiske opgaver end salg på festivalen.

Stærk virksomhed

Signe Lopdrup er klar over det store ansvar, når hun nu bliver chef for den største og stærkeste private virksomhed i byen – efter Roskilde Banks fallit.
- Under jazz-festivalen i København var jeg vant til at samarbejde med de mange aktører, lige fra spillesteder til cafeer. Men her er det ganske enkelt en betydelig del af byens befolkning, som flytter ud på Dyrskuepladsen og er med til at skabe begivenheden.
- 'Rass' har haft sin måde at gøre arbejdet på, og jeg har nok en anden. Men det overordnede mål er stadig det samme, nemlig at udvikle festivalen i et samarbejde med Roskilde.
- Vi er da glade for, at byen har valgt en politik, hvor musik og oplevelses-økonomi i det hele taget spiller så stor en rolle. Det er modigt at satse på Musicon, højskole og rockmuseum.
- Så skal vi fra festivalen også gøre vores del ved at bidrage til lokal byudvikling, bæredygtig grøn teknologi osv. Det gælder også andre opgaver, lige fra nye fodboldbaner, andre sportsanlæg eller hjælp til trængende børnefamilier op til jul.