Nis Mikkelsen er død
Vojens' borgmester i to perioder er død. Han blev 79 år
Tidligere borgmester i Vojens, Nis Chr. Mikkelsen, Maugstrup, døde efter længere tids sygdom torsdag. Han blev 79 år gammel. Han sov stille ind efter længere tids svær sygdom.
Mikkelsen blev medlem af kommunalbestyrelsen i 1966 og sad der indtil han forlod byrådet da Vojens kommune blev en del af Ny Haderslev Kommune i 2006. Desuden var Nis Mikkelsen i mange år formand for Kommuneforeningen i Sønderjylland. Og efter sin pensionering fra byrådspolitik har Nis Mikkelsen været et engageret og stærkt medlem af partiet Venstre.
Nis Mikkelsen var borgmester i Vojens i to perioder. Fra 1990 til 1994 og fra 1998 til 2006, hvor Vojens ophørte med at være selvstændig kommune.
I 2008 havde Nis Mikkelsen den store sorg, at miste sin livsledsager Bodil.
Med Nis Mikkelsens bortgang har Venstre mistet en markant personlighed, der også bag kulisserne spillede en stor rolle. Og lokalområdet omkring Maugstrup har mistet en stor ildsjæl og lokalpatriot.