Fortsæt til indhold

Stadig større søgning til UC SYD i Esbjerg

Der er flere, der søger ind på UC SYD i Esbjerg i år end sidste år

Arkiv
Jonas Wrede Hansen

Der er stadig flere og flere, som søger ind på UC SYD, der er Sydjyllands største uddannelsesinstitution.
Især søgningen til læreruddannelsen ventede man med spænding hos UC SYD i Esbjerg. Uddannelsen har nemlig været igennem ændrede optagelseskriterier og været genstand for massiv medieomtale som følge af skolereformen, men det lader ikke til at have smittet af på søgningen til UC SYD’s læreruddannelser, som foruden Esbjerg også har til huse i Haderslev.
I Esbjerg er der en stigning på 17 ansøgere til læreruddannelsen, som har den uddannelse som første prioritet. Det svarer til en fremgang på 21 procent i forhold til sidste år.
"Jeg er først og fremmest glad for at konstatere, at vores læreruddannelser er eftertragtede. Men set i et større perspektiv, så er jeg også glad på samfundets vegne. Hvad enten det skyldes det ene eller det andet, så er arbejdsløshedsprocenten for lærere omkring én. Der er altså fuld beskæftigelse i lærerfaget. Faktisk er der kommuner i Danmark, som ikke kan få besat ledige lærerstillinger," siger UC SYD’s rektor, Birthe Friis Mortensen, i en pressemeddelelse.