Fortsæt til indhold

Vind en sommerferie i Disneyland i Paris

Louis Nielsen i Haderslev lokker med stor sommerkonkurrence

Arkiv
Arkiv

Hvis ikke du har fået planlagt din sommerferie endnu, kan du nå at være så heldig og vinde en Disney sommerferie.
Louis Nielsen i Haderslev går nemlig lige nu i luften med årets store sommerkonkurrence, hvor førstepræmien er en sommerferie for far, mor og to børn (op til 12 år) til Disneyland Paris, inklusiv, fly, hotel og indgangsbilletter til parken til en samlet værdi af 25.000 kroner.
”Jeg tror ikke, at Disney figurerne nogensinde går af mode. Det er et udødeligt univers Walt Disney har skabt, og det kan vi også mærke hos os i form af, at briller med Disney figurer er de absolut mest populære valg, når ungerne skal have briller,” siger chefoptiker Thomas Aarø hos Louis Nielsen i Haderslev.
Frost, Spiderman, Cars og naturligvis Mickey og Minnie hører til blandt de mest solgte børnebriller, og nu giver Louis Nielsen en heldig familie et sted i Danmark mulighed for at opleve alle de populære figurer i virkeligheden på en sommerferie-rejse til Disneyland Paris.
Alle, der har lyst til at deltage i konkurrencen, kan kigge ind til Louis Nielsen og udfylde en konkurrencekupon, hvor man også skal svare på spørgsmålet om, hvad den populære film Frost hedder i originaludgaven på engelsk: Ice Age, Cool eller Frozen.
Sidste Tilmeldingsfrist i den landsdækkende konkurrence er søndag 31. juli, og vinderen trækkes og får direkte besked fredag 5. august.