Fortsæt til indhold

Pensionskunder får 100 mio. ekstra

PFA sætter ekstra penge inde på sønderjydernes pensionsopsparinger

Arkiv
Arkiv

PFA sætter ekstra penge inde på sønderjydernes pensionsopsparinger. Pengene kommer fra PFA's overskudsdeling kaldet KundeKapital. Her får pensionsselskabets kunder del i den fortjeneste, som i andre selskaber typisk går til selskabets aktionærer eller andre ejere.
PFA inviterer i stedet kunderne til at investere en del af deres opsparing i PFA's økonomiske sikkerhed. Til gengæld får kunderne et højere afkast på den del af opsparingen. Næsten som hvis de købte en aktie i selskabet.
”Det er glædeligt, at vi igen i år kan dele ud af vores overskud til de kunder, der har valgt at investere i PFA gennem deres pensionsopsparing. Samtidig har vi grund til at takke kunderne for deres engegement i PFA. Deres investering er med til at sikre PFA et stærk økonomisk fundament, hvilket i sidste ende kommer alle PFA's kunder til gode,” siger Kate Steenfeldt, rådgivningschef i PFA med ansvar for selskabets jyske kunder.
Ifølge rådgivningschefen understreger overskudsdelingen værdien af PFA's særlige forretningsmodel, hvor ejerne ikke skal have en stor del af fortjenesten.
”De fleste selskaber har ejere eller aktionærer, som får hele overskuddet fra virksomheden udbetalt som udbytte. Sådan er det ikke i PFA. Vores ejere besluttede helt tilbage i 1917, at overskuddet i stedet skal gå videre til kunderne. Det gør det ved, at de pensionskunder, der indbetaler til deres pensionsopsparing bliver inviteret til at investere en del af de penge, som de betaler ind, i PFA,” siger Kate Steenfeldt.
På landsplan har PFA netop overført godt 960 mio. kr. i ekstra afkast til kundernes opsparinger. Det svarer til omkring halvdelen af det samlede afkast i KundeKapital i 2016. Resten af pengene bliver overført løbende til kundernes opsparinger løbende henover året.

Fakta om KundeKapital
* KundeKapital er PFA's invitation til kunderne om at få del i PFA's overskud.
* For at få del i overskuddet, skal kunden vælge at investere en del af de penge, der løbende indbetales til deres pension i PFA. De penge, de investerer, kaldes PFA KundeKapital.
* KundeKapital indgår i PFA's økonomiske buffer. Dermed er kunderne med til at sikre selskabets finansielle sikkerhed.
* Til gengæld giver PFA et højere afkast på den del af opsparingen, kunderne investerer i PFA KundeKapital. I 2016 giver PFA et afkast på 20 pct. på opsparingen i KundeKapital.
* Halvdelen af årets afkast i KundeKapital er netop blevet overført til kundernes opsparing. Det svarer til en samlet engangsoverførsel på godt 960 mio. kr. Heraf er 100 mio. kr. gået til kunderne i Syd- og Sønderjylland.
* Den anden halvdel overføres løbende til kundernes opsparinger henover året.