Fortsæt til indhold

Kort nyt

Arkiv
Arkiv

Stort og småt fra ugens løb i Vejle og omegn. Følg med på vejle.lokalavisen.dk og find os på Facebook og Instagram

En flok børn brugte starten af deres sommerferie på at save, hamre og skrue i genbrugsmaterialer, og resultaterne kan nu ses og afprøves i Ny Rosborg. Workshoppen var en del af et tilbud i Vejle Kommune, hvor skoleelever kunne deltage i forskellige aktiviteter. Her havde projektgruppen bag den fremtidige byudvikling i Ny Rosborg inviteret til at bygge opholdsmøbler til området.
FDF Vejle 4 og 5 gik sammen om at skifte de traditionelle telte ud med sheltre på FDF Landslejr 2016. “FDF Landslejr 2016 sætter fokus på leg, fordi vi oplever, at legen er trængt i børn og unges hverdag,” siger landslejrchef Morten Krogsgaard Holmriis i en pressemeddelelse om årets landslejr. Foto: Henrik Pedersen.
Amalie Pinderup fra Vejle har fået et studielegat på 10.000 kroner af Middelfart Sparekasse. For efter sommerferien tager hun hul på et helt nyt kapitel i sit liv, når hun fra 1. september skifter Vejle ud med London. Amalies store drøm om at studere antropologi på University College i London er nemlig gået i opfyldelse.
Åle Ungdoms- & Idrætsforening har indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK, så bilisterne kan tanke støttekroner til foreningen. Foreningen består af 270 medlemmer fra alderen ni måneder til 76 år. Formand Bethina Nielsen glæder sig over aftalen, som betyder at klubhuset bla. kan få nyt gulv.