Fortsæt til indhold

KORT NYT

Arkiv
Arkiv

SPARTA og IRONMAN i samarbejde om markedsføring SPARTA og IRONMAN, to af Danmarks største udbydere af motionsevents, vil fremover markedsføre deres største events sammen i ind- og udland. Samarbejdet skal samtidig gøre det nemmere at deltage i events på tværs af de to organisationer, og de fire største events bliver en del ”Greater Copenhagen Achievements”, som får et symbol, som deltagerne vil kunne smykke sig med, hvis de har gennemført mindst to af de fire events ”Telenor Copenhagen Marathon, CPH Half, KMD IRONMAN Copenhagen og KMD IRONMAN 70.3 Kronborg er fire af de ypperste motionsevents i Danmark, når det gælder deltagere, afvikling, ruter og tilskuere. Derfor er det egentlig et naturligt skridt, at vi i fællesskab går sammen om at promovere de fire events både i og uden for Danmark,” siger SPARTAs direktør, Dorte Vibjerg. Den fælles internationale markedsføring vil ske i samarbejde med værtsbyerne København, Frederiksberg og Helsingør. Hørsholmfirma får stor ordre i Finland Hørsholm-firmaet MyClinic, som sælger et journal- og planlægningssystem til bl.a. lægeklinikker, har fået et stort gennembrud på det finske marked. MyClinic har via sin finske samarbejdspartner Nexamed fået en kontrakt i hus med det finske KuntaPro, som er et fælles indkøbsselskab ejet af 80 kommuner i Finland. MyClinic markedsføres i Finland under navnet OneClinic. Systemet skal indgå i den platform, som de finske kommuner bruger til drift, økonomi og planlægning indenfor social- og sundhedsvæsenet. ”Denne løsning lever perfekt op til de mål, der er sat i den nyligt vedtagne finske social- og sundhedsreform,” siger KuntaPro’s administrerende direktør Mika Kantola i en pressemeddelelse.