Fortsæt til indhold

Jeppe Simonsen udlejes til HB Køge

SønderjyskE udlejer den målfarlige angriber, Jeppe Simonsen, til HB Køge i landets næstbedste række

Arkiv
pra

"Jeppe Simonsen har udviklet sig godt det seneste år, hvor han specielt i efteråret spillede flere gode kampe, men på det seneste (i foråret) har der været længere mellem spilletiden, hvorfor det er helt rigtig nu at få det i HB Køge, for at han kan tage næste trin i sin udvikling," udtaler SønderjyskEs sportschef Hans Jørgen Haysen.
Derfor udlejer SønderjyskE den 21 årige angriber med øjeblikkelig virkning frem til 31.12.2016.
Jeppe Simonsen har tidligere spillet i Kolding IF, hvorfra han skiftede til Haderslev FK. Den 1. juli 2014 fik Jeppe Simonsen så en kontrakt i SønderjyskE, hvor han har spillet frem til i dag. Jeppe Simonsen er enig i, at et udleje til HB Køge er det bedste:

"Jeg skifter, fordi jeg skal udvikle mig og blive bedre på flere punkter det næste halve år. Jeg håber derefter, at jeg kan komme styrket tilbage til SønderjyskE i 2017, og at jeg vil være tættere på en startelver," fortæller Jeppe Simonsen.

Jeppe Simonsens kontrakt udløber i SønderjyskE 1.7. 2018.