Usynlige kræfter og store øjne
Sønderborg Bibliotek dannede i går onsdag ramme om et arrangement for børn, hvor usynlige kræfter var på spil
House of Science stod bag et arrangement på Biblioteket Sønderborg i går onsdag, hvor interesserede børn og deres forældre kunne gruble over, hvad der får tingene til at snurre, spinde og vende på hovedet.
Ni baser med legetøj i forskellige former var placeret rundt på hele børnebiblioteket. Biler der kun kunne køre via magnetisme. Snurretoppe der snurrede med forskellige virkemidler. Cykler hvor der skulle bruges egen energi for at hjulene drejede rundt. Alt sammen fordybelsesopgaver hvor børnene skulle gennemskue, hvorfor legetøjet reagerede som det gjorde.
Lykkehjul med gevinster
10 årige Viggo fra Rinkenæs kunne godt lide lykkehjulet, hvor der var slik at vinde, hvis man svarede rigtigt på spørgsmål om energi. Lykkehjulet fik en ordentlig tur og landede på nummer syv. Spørgsmålet fra baseansvarlige Nikolaj Johnsen lød: "Hvad tænker du, når jeg nævner ordet 'Klima'?" ”Klimaforandringer," kom det prompte fra Viggo. Viggo havde helt styr på spørgsmålene om energi, og da der var en belønning for hvert rigtige svar, snurrede lykkehjulet ivrigt rundt.
Undren og nysgerrighed
For Birgitte Bjørn Petersen, leder af House of Science, er forståelse for naturfag og science af stor vigtighed.
”Med dette arrangement vil jeg gerne give plads til børns undren og nysgerrighed på de ting, som vi som voksne tager for givet,” fortæller hun og nævner snurretoppen, som snurrer rundt, når man drejer på den. Men hvorfor gør den det? En anden snurretop vender på hovedet, når den drejes rundt, og hvorfor gør den det?
”Det er fantastisk at se børns interesse for, hvordan snurretoppene reagerer forskelligt. Sådanne små legetøjsting fungerer ved, at den kemiske energi overføres til bevægelsesenergi,” forklarer Birgitte Bjørn.
”I børn og unges liv skal der være plads til at undres, fordybe sig og selv finde ud af, hvorfor ting reagerer, som de gør. De ni baser vi har lavet her på biblioteket drejer sig om usynlige kræfter, der får tingene til at ske.”
RoseMarie på syv år fra Vollerup brugte formiddagen på biblioteket sammen med sin mor og far. I lang tid flyttede hun små runde skiver fra den ene pind til den anden i håb om at få dem alle i rigtig rækkefølge over på en tredje pind. Det var meget, meget svært, men RoseMarie var fast besluttet på, at det kunne lade sig gøre, og det kunne det.