Fortsæt til indhold

Blues i gården

Mama's Blues Joint optræder for første gang i Hugos Gaard lørdag den 23. juli

Arkiv
Arkiv

Mama's Blues Joint bliver et nyt bekendtskab for publikum i Hugos Gaard lørdag den 23. juli, hvor bandet optræder fra klokken 12.
Titlen på Mama's Blues Joints cd-udspil “Blues In Many Colors” illustrerer godt, at det ikke kun er helt traditionel blues, bandet spiller, men blues med et pift af soul, funk, rock og country.
Lene Strøyer, som har vundet prisen som Årets Blues Navn 2010, skriver de fleste af numrene til orkestret med vægten lagt på et godt dansegroove. Hun er en ekstraordinær sanger med en dyb kærlighed til blues, og sammen med bandet leverer hun en intens liveoptræden.
Mama's Blues Joint spiller også numre af nogle af de bedste blueskunstnere som B.B. King, Albert Collins og Etta James.