Fortsæt til indhold

Butikstyveri endte med røveri

En 42-årig medarbejder fra Intersport i Køge, fik sig noget af et chok da en butikstyv slog ud

Arkiv
Arkiv

Onsdag d. 6. juli, kl. 16.00 stjal en mand en t-shirt fra Intersport på Torvet. En 42-årig mandlig medarbejder fulgte efter gerningsmanden og konfronterede ham med tyveriet, hvilket førte til, at medarbejderen fik et knytnæveslag i ansigtet. Gerningsmanden forsvandt dernæst fra stedet.
Han beskrives som: Mand, 185-190 cm høj, 20-25 år, anden etnisk herkomst end dansk, alm. af bygning, sort kortklippet hår, iført rød t-shirt, sorte shorts og hvide/sorte Nike sko samt store sorte solbriller med guld på.
Politiet ledte efter gerningsmanden lige efter røveriet uden held. Politiet vil gerne have oplysninger fra personer, der har set overfaldet, eller som ud fra signalementet har et bud på en gerningsmand. Ring på 114.