Fantastisk sæsonstart for Køge Kano og Kajak Klub
Efter et flot DM, hvor især ungdommen viste talent, er Køge klubben klar til EM
14 roere fra Køge deltog i slutningen af juni i DM i marathon 2016, som blev afholdt på Bygholm Sø i Horsens på en fire kilometer lang rundbane med en overbæring undervejs.
Afhængig af aldersklasse ror man 3,4,5,6, eller 7 omgange. I U18 klassen fik Anne Hauge Sørensen sølv i enerkajak og ligeledes sølv i toerkajak. I U16 fik Mathilde Roed sølv i toerkajak sammen med Laura Christensen fra Sorø.
I masters klasserne havde Køge seks deltager med, og her fik Annelise Vidø sølv i enerkajak, og sammen med klubkammeraten Janni Lynge Nielsen også sølv i toerkajak. Dorte Wegger fik i sin klasse en bronzemedalje. På herresiden blev det til sølv til Peter L. Andersen og Anders Hauge Sørensen i toerkajak.
Efter de første tre udtagelsesstævner har Køge Kano og Kajak Klub fået udtaget en roer til EM sprint i Plovdiv i Bulgarien, og tre roere skal med til de Nordiske mesterskaber, som bliver afholdt i Finland.
For piger U18 er blandet andet Anne Hauge Sørensen udtaget til EM i Bulgarien i 500 meter og 1000 meter toerkajak, sammen med Selma Kamuk fra Sorø. Anne er også udtaget til NM, hvor hun skal deltage i ener- og toerkajak. For piger U16 er Laura Ljungholm og Mathilde Roed udtaget til NM. dietz