Dengang Herfølge mest var marker...

Det er fredag formiddag, solen skinner, og LørdagsAvisen skal på cykeltur.
Plejehjemmet Tingstedet i Herfølge har nogle særlige cykler, som man kan låne og køre en tur med én af beboerne. Denne fredag er det Karl Knudsen, der vil fortælle lidt om det liv, han har levet i Herfølge og omegn. Vi stiger op i cyklen, og i dagens anledning er det Svend-Åge Frederiksen, der er chauffør. Svend-Åge Frederiksen er tovholder på projektet 'Cykling uden alder' på Tingstedet.
"Kom så Nimse, du kan sidde her ved siden af mig," siger Karl Knudsen, da vi gør klar til at køre.
Karl Knudsen var 17 år, da han ankom til Herfølge station. Året var 1943, og han var rejst fra barndomsgården i Skive, fordi han var træt af at skulle malke køer hele tiden. Karl Knudsen er den yngste af en børneflok på fire, og har netop fejret sin 90-års fødselsdag.
"Jeg havde en bror, der var flyttet til Sverige, og en bror der var på Bonderup, som er en herregård her på Sjælland. Jeg ville stå af i Køge, men der var én der sagde, at det skulle jeg ikke, for jeg ville ikke kunne finde noget sted at bo. Det var jo langt ude på aftenen. Så jeg skulle fortsætte til Herfølge. Jeg havde kun billet til Køge, men billetkontrolløreren havde været der, så jeg tog chancen til Herfølge. Jeg kom til at bo på Påskebjerg hotel ved Herfølge station, men jeg havde kun 37 kroner, så jeg kunne ikke bo der ret længe," fortæller Karl Knudsen, da vi gør holdt foran det tidligere hotel. Bygningen ser noget anderledes ud nu, og huser blandt andet en fysioterapiklinik.

Landbrug og børnepasning

Karl Knudsens plan var at skaffe arbejde. Pudsigt nok begyndte han at lede efter arbejde på en gård, som han jo ellers lige var rejst fra.
"Jeg var jo kendt med landbrug, og så kom jeg ned på Ejbygården. Det var et rigtig godt sted at være. Parret havde to børn, Inge og Elly. Jeg havde kun været der fem dage, da forældrene skulle bort. Så de spurgte, om ikke jeg ville passe børnene. Det var utroligt, at de turde. Jeg kom jo fra Rold Skov, og der var en masse snak om røvere derover. Men jeg tror slet ikke, de tænkte på det. Inge var 12 år og Elly var 6 år, og vi legede hele aften, så det gik fint. Jeg var kun på gården i et halvt år, for det kneb lidt med mønterne," forklarer Karl Knudsen.
Efter Ejbygården tjente Karl Knudsen lidt forskellige steder, blandet andet på Bonderup herregård, Billesborg herregård og Gammel Lellingegård, indtil det var tid til at blive gift.
Karl Knudsen lærte sin kone at kende, da hun deltog i en fødselsdag på Ejbygården.
"Det var jo ikke os to lige med det samme. Jeg var 18 år og hun var 15 år, da vi mødte hinanden. Vi blev gift i 1949 og vi fik to børn."
Karl Knudsens kone kom fra en gård i Tessebølle. Hun arbejdede senere på blandt andet Thymes Planteskole i 25 somre.
"Vidste hun ikke også meget om den slags, nu hun kom fra en gård?" spørger vi:
"Joo, hun vidste noget om alting. Hun var klogere end mig, eller det mente hun i hvert fald," griner Karl Knudsen.
Vi kører nu forbi Herfølge station, og vi forsøger at mindes, hvordan Herfølge så ud i 1943.
"Ja lige det her, det ligner næsten sig selv. Men vejen mod Tessebølle var ikke andet end marker. Og gårdene lå jo langt ude på markerne," siger Karl Knudsen.
Vi kører ned af Lille Stationsvej, da Karl Knudsen pludselig kommer i tanke om noget.
"Det gule hus der, det var telefonhuset. Der kunne man gå ned og ringe, hvis man havde råd til det. Nede på Ejbygården havde vi et nummer, der hed 45V, for det var et partsnummer."
Vi tjekker begge, hvad klokken er, for vi skal jo være hjemme inden middagstid. Vi har heldigvis god tid, da vi drejer ned af Møllebækvej.

"Her er godt at være"

Vi spørger lidt ind til livet i Herfølge i 1943, for mærkede man egentlig noget til urolighederne under besættelsestiden. Her er Karl Knudsens svar klart:
"Nææ, det synes jeg ikke, vi gjorde. Det er ingen tvivl om, at det havde været noget andet, hvis man boede i København. Men der gik flere år, inden jeg kom til København."
Karl Knudsens liv på gårdene var stille og roligt, der var ikke postyr eller oprør i byen, som man skulle forholde sig til.
"Her har været godt at være. Jeg kunne godt lide at være på herregårde, det var meget bedre end på bondegårde. Hvis vi arbejdede en halv time over, så fik vi penge for det. Det gjorde vi ikke hos en bonde," fortæller Karl Knudsen.
Turen er ved at være slut, og vi drejer op af rampen til Tingstedet.
"Jeg har det smadder godt på Tingstedet. Man kan altid lige komme ned i Tinghjørnet og få en tår kaffe. Du kan dælme tro, det er nogle dejlige damer dernede. Det har sgu ellers være en dejlig tur og så til prisen," smiler Karl Knudsen.
Karl Knudsen er nok fra Jylland, men han kunne ikke forestille sig at bo noget andet sted end lige her i Herfølge.