KOL-kuffert hjælper patienter
Region Syddanmark har indgået samarbejde med it-koncernen KMD og deres partner TDC Erhverv om en ny såkaldt 'KOL-kuffert', hvor løsningen bliver tabletbaseret, trådløs og mere brugervenlig for patienterne.
Aftalen er det første store EU-udbud på telemedicin i Danmark.
Med den nye aftale bliver den telemedicinske løsning endnu mere brugervenlig, da alt udstyret er trådløst og kan bruges på en almindelig tablet.
KOL-kufferten gør det muligt at udskrive patienter med KOL tidligere i forløbet, da patienter og sundhedsfagligt personale kan gennemføre videokonsultationer med hinanden og foretage diverse målinger.
Bruges i Odense
Løsningen er i første omgang rettet mod Odense Universitetshospital, som har gode erfaringer med patientkufferten.
Der er allerede gennemført 15.000 konsultationer, og patienttilfredsheden er høj.
Derfor ser man flere potentialer for patientkufferten blandt andet med holdtræning.