Gode handler på Løgballe Camping
I alt 70 personer har tømt lofter, garager og pulterrum og sælger ud af det fra stadepladserne på Løgballe Campings kræmmermarked lørdag 16. juli kl. 10-16. Der vil også være kaffe/kage bod, pølser og fadøl, og ponyerne Prins og Sesse er klar til at give børn en ridetur på pladsen.
På kræmmermarkedet kan du finde arvesager, antik, keramik, tøj, legetøj, værktøj, brugt og nyt campingudstyr, smykker, honning og meget meget mere.
“Det er lige det marked, vi gerne vil have. Ikke en masse ens og nyt – men netop noget fra deres egne gemmer,” siger Anker Olsen fra Løgballe Camping.
Man er også velkommen til at gå en tur på pladsen og fornemme campistlivet og måske slutte af med en gang minigolf eller en tur i poolen.
Belært af sidste års rykind på ca. 2.000 besøgende er der i øvrigt år sørget for p-vagter, der hjælper bilerne på plads. jesl