Fortsæt til indhold

4 stjerner til Esbjerg Conference Hotel

Hos IBC Kurser glæder man sig over de fire stjerne til Esbjerg Conference Hotel

Arkiv
Arkiv

Hotel- og restaurantorganisationen HORESTA har tildelt Esbjerg Conference Hotel fire stjerner.
”Skønt, at det betaler sig at blive ved at investere, forny og modernisere hotellet og konferencefaciliteterne,” siger initiativtager og direktør for ECH, Palle Storinggaard, i en pressemeddelelse.
Det vækker også glæde hos IBC Kurser.
Det betyder nemlig, at de kan tilbyde deres kursister at uddanne sig i firestjernede omgivelser i Esbjerg.
”Ved at træne kursisterne på et konferencehotel undgår vi, at de forstyrres af kolleger, mails og andet fra arbejdsdagen. I stedet diskuterer kursisterne deres egne erfaringer og udfordringer med andre fagfolk over frokosten og snackpauserne. Rammerne og det sociale aspekt gavner træningen, for kursisterne lærer bedre, når alt omkring dem fungerer og inspirerer,” fortæller chefkonsulent i IBC Kurser, René Boisen, i pressemeddelelsen.
IBC benytter ECH til uddannelserne Team Manager Program, Relationssalg og Grundlæggende Projektledelse.