Ferie med Benny Bomstærk

Der er bare steder, der aldrig er med i de glitrede kataloger over sommerferie-rejsemål.
Man kan sagtens sidde og savle over fotos af sandstrande på Mallorca og hvide huse med blå vinduer i Grækenland. Og man kan længes hen til små caféborde placeret i skyggen under træet i en lille Toscansk landsby. Selv nære områder som Hartzen, Malmø og sommerhusene ved Vesterhavet ser bare mere tillokkende ud, når man bladrer gennem de tilbud om ferieophold, som nettet og katalogerne er fyldte med.
Men der er steder, som bare aldrig er med, og som derfor aldrig puffer op på den indre feriehinde bag solbrillerne. De steder, som feriefolket ikke besøger, for nogen har bestemt, at de ikke er ferieegnet.
Ok, det er der nogen gange meget logiske grunde til.
Jeg mener, en forstad til en Belgisk industriby er sjældent farverig og spændende oplevelse, og de færreste kan vel også se charmen i at drikke margaritaer i en strandbar i Murmansk ved ishavet. Det skulle da kun være for at sige, at man har gjort det.
Verden er fyldt med steder, man nemt kan komme til gennem litteraturen, og da feriefolket (næsten) altid tager bøger med på ferie, så er ferietid stadigvæk tid til at udforske områder, tidspunkter og kringlede kroge, som man ellers ikke besøger.
Steder der ikke nødvendigvis er glitrende som i rejsekatalogerne.
Der er hyggelige steder som Store Livsglæde, hvor Benny Bomstærk bor, og han er så stærk, at han løfter på elefanter og røde taxier, hvis altså ikke han er forkølet.
Eller hvad med 1800-tallets Skt. Petersborg, hvor Dostojevskij lader sin pragtfulde figur, Fyrst Myshkin, stikke en pind ned i bedsteborgenes myretue af faste vaner og dårskaber.
Eller hvad med den svenske kystby Fjällbacka, hvor der hver årstid sker et mord eller to, som skal opklares i den lille by med smallegader, lystsejlere, krebsegilder og røde træhuse ved skærgårdens kant.
Eller hvad med en tur til Hollywood og Washington i biografien om den tidligere, og karismatiske skuespiller og præsident, Ronald Reagan.
Og man kan blive ved, for i sommerlitteraturen kan alt ske, og alt sker. I min boghylde ligger eksempelvis en bog, skrevet af den dengang 14-årige Maria Blicher. Hun skrev en fristil i skolen i Løsning, og den endte som en bog om 'Legenden om drengen fra vest'.
Hun tager os med til et sørøvermiljø, hvor vi møder drengen Cass, der oplever en eventyrlig verden. Og tager læserne med. Fantasien kan bringe os alle langt omkring.
Det er sommer, og mange af os finder bøgerne frem, for nu er der ekstra tid til at læse. Og sådan har jeg det også.
Dostojevskij forbliver dog i bogreolen. Han er en tung fætter, der helt bestemt var et geni, men det er sommer.
Bøgerne skal passe til de lyse sommeraftner, hvidvinen på terrassen og sådan lidt gåen fra og til. Sommertid er bogtid. Man tager på rejse, og når man så ankommer, så tager bøgerne en med på en endnu længere rejse.
Til Store Livsglæde, måske.