Fortsæt til indhold

Agilitystævne blev meget vellykket

DcH Aabenraa havde stor succes med stævne i Agility

Arkiv
Arkiv

Med Tove Petersen som en meget energis primud motor, arrangerede DcH Aabenraa igen i år et stort agilitystævne med 62 ekvipager ved Rødekro Hallen den 25. juni. Med til at gøre dagen så vellykket var en stor skare af frivillige hjælpere og dommere.
“Dagen forløb helt som den skulle – alt var planlagt ned til mindste deltalje dagene forinden – så intet var overladt til tilfældighederne. Der var styr på banebygningen, papirarbejdet, tidstagningen samt forplejningen. Vi havde næsten 250 løb, hvor deltagerne var velforberedte samt oplagte, og der er var flotte fodrepræmier fra Arion, Kronich og Royal Canin til de vindende hundeførere. Pokalerne var sponsoreret af Sydbank,” lyder det fra arrangørerne.
Resultaterne fra stævnet kan se på http://www.dchres.dch-dm.dk/
“Vi havde igen i år stor succes med vores tombola, som var spækket med fine præmier fra vores sponsorer. Allerede ved middagstid var her udsolgt – og mange gik glade derfra med deres flotte præmier. Ja en måtte sågar få en anden til at tage hunden med hjem, så hun kunne have plads til alle sine præmier i bilen,” lyder det begejstret fra DcH Aabenraa, som siger tak tak til sponsorer, alle stævnets hjælpere samt dommere og ikke mindst et stort tak til tovholder Tove.”