Fortsæt til indhold

"Her har I mig tilbage!"

SønderjyskEs hjemvendte måltyv, Mikael Uhre, var blot én af mange helte i aftes

Arkiv
Peter Rasmussen

Stemningen var selvsagt helt i top på Sydbank Park i aftes da SønderjyskE havde spillet - og vundet - sin første europæiske kamp. Holdets grand old man, Tommy Bechmann, stod for dagens bedste citat da han bredt smilende sagde:
"Vi er ubesejret i Europa Leauge!"
Og der var grund til fest. Dagens modstander er det mest scorende hold i den norske tippeliga, og hver gang de lyseblå slap taget i nordmændene kunne man se hvorfor.
Heldigvis slap de lyseblå ikke taget ret ofte. Tværtimod spillede Michelsens tropper en særdeles disciplineret kamp, som lignede alt andet end sæsonens første.
Uden profiler
Der var flere som fik furer i panden da det blev kendt at hjemmeholdet var uden Johan Absalonsen og Nikolaj Madsen. Det er ligesom to af de flittigste målscorere i truppen. Til gengæld startede Troels Kløve inde, og den overraskelse var positiv. Den mand er svær ikke at elske. Både for hans forrygende indsats - hans 10 måneders genoptræningshelvede - og for hans føringsmål efter blot otte et halvt minut. Ingen fortjente mere end Kløve denne succes - hele stadion jublede bare lidt ekstra.
Desværre fik gæsterne ret hurtigt udlignet. Målfarlige Marcus Pedersen - som de lyseblå skal have endnu bedre fat i på torsdag i Drammen - bankede en dårligt clearet bold i nettet. Og det gav nordmændene rygvind. Først et godt stykke ind i anden halvleg kunne man igen se at det er de lyseblå, som regerer her. Og at det er meget vigtigt med et godt udgangspunkt før returkampen.

Modet på bænken

Hele vejen igennem matchen blev der ageret fra SønderjyskEs bænk. Spillesystemer blev justeret til, og da udskiftningerne begyndte at komme, kom også nye overraskelser. Jakob Michelsen startede med at sende sine unge krigere Casper Olesen og Mikael Uhre i kamp:
"De har styrken og lysten til at løbe fuldstændig vanvittigt og vi har brug for at nogen løber helt vanvittigt," sagde Michelsen efterfølgende. I hvertfald satte udskiftningerne nyt pres på den norske defensiv. Så meget pres at der i flere situationer var ved at opstå interne slagsmål i den bagerste norske rækker.
Generelt var de SønderjyskE initiativer modige og offensive. Hr. Michelsen har bestemt ikke mistet lysten til angreb i sommerferien.
Kampen blev afgjort da Mikael Uhre fik opsnappet en bold i dybden og løb fra sin oppasser. Han placerede køligt bolden udenfor målmandens rækkevidde. Dermed fik han stemplet ind på Sydbank Park. Også ham kommer vi til at holde af.

Foto: Ernst van Norde, Polfoto
Foto: Ernst van Norde, Polfoto
Foto: Ernst van Norde, Polfoto
Foto: Ernst van Norde, Polfoto