Fortsæt til indhold

Folkevogntræf på campingpladsen

Arkiv
Foto Marianne Ulf

Omkring 200 folkevognsrugbrød mødtes på Nordiska BussFest på Roskilde Camping i weekenden. De gamle biler kommer fra Skandinavien og Tyskland. Eneste krav for at være med er, at man selvfølgelig skal have en Folkevogn. Flere af bilerne er godt gamle og tilbage fra 1950'erne, mens de yngste er helt nye mobile homes. På pladsen er der en helt særlig stemning, og alle beundrer hinandens biler og hygger sig. En svensk klub står bag træffet, som første gang holdes i Danmark. På søndag afsluttes BussFesten ved, at de 200 folkevognsrugbrød kører i samlet flok til havnen i Roskilde til fælles beundring. ag