Fortsæt til indhold

Hunde snusede indbrudstyve op

Arkiv
Grethe Bo Madsen

Betjente fra Sydøstjyllands Politi måtte lørdag klokken 17.15 rykke ud til et villaindbrud i kvarteret omkring Ribe Landevej i Vejle, oplyser vagtchef Ole EckHoldt.
En nabo alarmerede politiet, da han blev opmærksom på indbruddet. Tyvene var kommet ind ved at afliste et kældervindue og havde gennemrodet hele huset og blandt andet ryddet skuffer og skabe for indhold i deres søgen efter værdigenstande.
En politihund fik færten af tyvene og fulgte sporet ned over Vejle Å og op på den anden side til Bredstensvej, hvor to unge mænd, en 21-årig fra Sønderborg og en 23-årig fra Vejle, blev anholdt og sigtet for indbruddet.