Fortsæt til indhold

Trafikdræbte pindsvin efterlyses

Arkiv
Arkiv

Sophie Lund Rasmussen, der er biolog op forsker ved Syddansk Universitet og Naturama arbejder på danmarkshistoriens første ph.d. afhandling om pindsvin.
“Jeg er helt pjattet med pindsvin. De er fantastiske små nyttedyr, og pindsvinet er et af de få dyr i naturen, som man kan få lov at komme helt tæt på. Til gengæld er der lavet utrolig lidt forskning om pindsvin i Danmark. Mange aspekter af pindsvinenes liv og trivsel er stadig et mysterium,” lyder det fra forskeren, der nu beder om hjælp ude fra til sine undersøgelser.
“Jeg har besluttet at arbejde med trafikdræbte pindsvin, fordi jeg har det rigtig godt med, at de så ikke er døde forgæves. Den viden vi får fra de døde pindsvin kan nemlig bruges til at målrette bevaringsarbejdet for de levende pindsvin. Derfor har jeg oprettet en landsdækkende indsamling af trafikdræbte pindsvin. Indsamlingsstationen ligger på Dyrenes Beskyttelses Vildtplejestation, Mølleager 5 i Vejle”, fortæller Sophie Lund Rasmussen, der håber rigtig mange vil bakke op om projektet.dietz