Jeg elsker det nære

Der er brug for en radio som P4 Trekanten. Det mener i hvert fald Søren Lindbjerg, der fra starten af august er ny redaktionschef på DR Trekanten.

“Fællesskabs-følelsen i Trekantområdet er udfordret af, at området ikke er så klart defineret som for eksempel Fyn eller Sønderjylland er. Man kan sige, at Trekantområdet er en lidt kunstig størrelse, når det handler om folks følelse af fælles identitet: Vi har hverken en fælles dialekt eller en fælles historie. I sådan en region er der brug for en samlende regionalradio,” siger Søren Lindbjerg.

“Man kan da også fornemme, at fællesskabsfølelsen lige så langsomt udvikler sig mere og mere. Det er P4 Trekanten en medvirkende faktor til,” siger han.

Bidt af ledelse

Søren Lindbjerg bor i Sødover Mark, vest for Jelling, sammen med sin hustru, Selma. Sammen har de to voksne børn.

Søren har arbejdet med journalistik i næsten hele sit arbejdsliv. Også her i området, hvor han tidligt i karrieren var tilknyttet både Jydske Vestkysten, Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad.
Han har også arbejdet på TV Syd og Radio Syd.
“Men de seneste godt 19 år har jeg været på DR i Aarhus. Det har været 19 gode år, hvor jeg har lavet mange, mange forskellige ting - primært tv. Men da jeg for nogle år siden blev konstitueret chef på P4 Østjylland, blev jeg hooked på ledelse,” siger Søren og fortæller, at han og hustruen en dag for ikke så længe siden talte om muligheden for at skifte til en lederstilling på DR Trekanten.

“Vi var enige om, at det ville være fantastisk, hvis muligheden opstod. Og en uges tid senere blev stillingen her slået op. Det var helt utroligt,” siger han og smiler bredt af tilfældighedernes sammenfald.

Nær og regional

Søren Lindbjerg rykker ikke ind på P4 Trekanten med en plan om at revolutionere og ændre voldsomt på stationen og dens udsendelser. Men han har gjort sig mange tanker om stationens rolle og ansvar.

“Vi skal være tætte på lytterne. Men heller ikke så lokale, at lyttere i resten af sendeområdet mister interessen,” siger han.

Det er en høj prioritet at være til stede i lytternes dagligdag.

“Men det at være til stede, er ikke nødvendigvis det samme som, at vi hver dag skal have en sendevogn ude i alle dele af sendeområdet: Nærhed kan også være at beskæftige os med emner, der interesser og berører lyttere i hele sendeområdet. Den slags kan man gøre med nogle historier - ikke alle. Men når historien er til det, skal vi gøre det,” siger han.
Den nye redaktionschef har en ambition om, at “almindelige mennesker” skal fylde mere i udsendelserne – frem for magthavere og ledere.

“Hvis vi fortæller en historie om sygehuse, behøver vi jo ikke at interviewe overlægen - men måske en patient i stedet. Hvis vi fortæller en historie om skolevæsenet, behøver vi ikke altid interviewe en lærer eller en skolechef - men måske en elev i stedet. Og hvis vi fortæller en historie om en kommune, behøver vi ikke altid interviewe borgmesteren - men måske en borger i stedet. Jeg vil i det hele taget gerne, at vi anskuer tingene gennem vores lyttere. Mere hverdag og mindre system,” siger Søren Lindbjerg.
Omvendt er det vigtigt for ham, at nærheden ikke prioriteres så højt, at det går ud over væsentligheden.
“Jeg har en kærlighed til det nære. Men der skal også være en mening med, at vi er her. Jeg er jo ud af en hippie-generation, og jeg mener, at vi skal kunne ændre nogle ting. Gøre en forskel,” siger han.

Ikke selv i æteren

Den nye redaktionschef har ikke i sinde at optræde i æteren, sådan som hans forgænger, Louise Pettersson, gjorde.
“I hvert fald ikke som vært,” siger han.
Gennem sine mange år ved DR har Søren Lindbjerg ellers ofte optrådt som vært eller journalist i lyd og billeder. Men det er altså slut nu – ligesom det også er slut med en anden slags optræden: Han spiller trommer i sin fritid og var i de unge år ofte ude at optræde.
”Men det er længe siden nu. Jeg spiller dog lidt derhjemme. Jeg har købt et sæt elektroniske trommer, så jeg kan sidde og spille sammen med alle de store stjerner, som jeg lytter til - for eksempel ZZ Top og The Eagles. Det kan jeg godt lide. Og de brokker sig ikke, når jeg spiller forkert,” siger han og smiler.