Næste opgave bliver polsk
Efter at have besejret norske Strømsgodset venter nu et polsk tophold på SønderjyskE
De 200 medrejsende sønderjyske supportere satte en fantastisk kulør på norske Drammen, men måtte samtidig konstatere at netop en dram koster kassen på de kanter.
De kan derfor godt begynde at glæde sig. For allerede i næste uge er der udekamp i Europa Leauge kvalifikationen. Og der hvor SønderjyskE skal hen, kan man købe en god kold øl til en slik.
Efter at have slået Strømsgodset ud venter nu Zaglebie Lubin. Det polske tophold sendte Partizan Beograd ud i deres seneste runde. Kampen i Lubin spilles allerede i den kommende uge. Og ugen efter gælder det så returkampen i Haderslev.
Det hårde arbejde fortsætter således for de lyseblå spillere, der jo også har en superliga at passe. Her venter AC Horsens - i Horsens - på søndag klokken 12.00.