Gamle kloakker giver problemer ved skybrud
Få styr på ejerforhold, råder Lis Richardy
Spildevandsmedarbejder Lis Richardy forklarer, at hun oplever, at mange i Roskilde er usikre på, hvem der har ansvaret for driften og vedligeholdelse af deres kloakrør.
Byens kloaknet er gammelt, og der er ikke alle steder dimensioneret efter klimaændringerne eller vandmængder efter et kæmpe skybrud.
Der kan der opstå problemer med kælderoversvømmelser, når der er et regnskyl over byen, fordi kloaknettet ikke kan bære de store vandmængder.
Kort forklaret er der i Kommunes spildevandsplan, som er besluttet af byrådet, udarbejdet retningslinjer for ejerskabet af kloakledninger.
Skellet er grænsen mellem den offentlige - (FORS) og den private del af stikledningen. Det vil sige at ansvar for at drifte og vedligeholde kloak er grundejerens.
Hvem er ejeren
Jakobskirken og den kommunale Østervangsskole er fælles om kloakledning op til skellet. Disse ledninger ligger på kommunens jord, og derfor er det kommunen, der har driftsansvaret for rørene her.
- Problemet er, at det først er, når der sker brud, der opstår propper eller andet, at ejerne får afklaret, hvem der ejer ledningerne og hvem, der skal betale for vedligeholdelsen siger Lis Richardy.
Hun råder til, at man får afklaret ejerskab af kloakledningen før uheldet er ude, da der i dag oftere er risiko for skybrud end før i tiden.
I tilfældet her, hvor der er kastet en kævle i brønden på skolens område, kan det sagtens være, at det er en forsikring, der kan dække udgifterne for skaderne i kirken.
- Det vigtige er, at man får talt sammen med de naboer, man deler kloak med og får afklaret forholdene, siger spildevandsmedarbejderen.
Hun forklarer, at der i fremtiden ved ny kloakering føres kloakstik frem til hver enkelt ejendom, og der tilstræbes ved de eksisterende tilfælde, at der foreligger en tinglyst kloakdeklaration om ejerskabet.
ag