Fortsæt til indhold

Kommunens administration får sparekniven

20 millioner kroner skal udgifter nedbringes med

Arkiv
Arkiv

Som et led i de løbende effektiviseringer vil Odense Kommune spare 20 millioner kroner på udgifter til administration i 2017.
Det betyder, at der næste år relativt spares 50 procent mere på administrationsområdet end de øvrige driftsområder.
“Vi gennemgår løbende vores udgifter til administration og den sidste gennemgang viser, at det vil give god mening at effektivisere den totale administration med omkring 20 millioner kroner allerede i 2017, siger Odenses borgmester Anker Boye i en pressemeddelelse.
“Det er almindelig sund fornuft at holde øje med, om der er mulige måder at reducere kommunes udgifter på. Denne gang har det vist sig, at der er et effektiviseringspotentiale på administrationsområdet. Når pengene kan bruges på en anden og bedre måde, så skal vi selvfølgelig forsøge at få det ført ud i livet,” tilføjer Anker Boye.
Odense har lige nu det højeste udgiftsniveau pr. indbygger på det administrative område blandt de seks største byer i Danmark.
Det vil efter besparelserne komme til at ligge under København.